Historie

Transportfirma med mere end 70 års erfaring

Hos AutoBude har vi altid kombineret fleksible transportløsninger og høj leveringskvalitet med god service. Vi har dog udviklet os meget siden 1950, hvor AutoBude blev stiftet af Svend Ibsen. Dengang kørte vi hovedsageligt i Vejle og omegn, hvor transporten foregik på en motorcykel med sidevogn. I 1991 solgte Svend Ibsen AutoBude til Orla Pedersen, som udvidede forretningen med to biler.

Da forretningen senere blev overdraget til Brian Pedersen i 1996, voksede vognflåden yderligere med to kassebiler og en lille lastbil. Dengang var domicilet en garage i Ørstedsgade i Vejle, mens papirarbejdet foregik i ”privaten” i Hedensted, og al disponering af kørsel blev udarbejdet fra bilen.

Herefter gik udviklingen stærkt, og AutoBude blev en betydelig aktør på et voksende marked for fragt og distribution af gods. Vi udvidede forretningen med moderne lagerløsninger, som vores kunder stadig drager stor nytte af i dag. Denne målrettede og positive udvikling har også bidraget til, at AutoBude blev gazellevirksomhed i 2005, 2006 og 2007.

Personlig service med faste kontaktpersoner

Vi har siden da fundet den størrelse, der er mest optimal for, at vi stadig kan yde den bedste service for vores kunder – uden at gå på kompromis med den nærhed og personlige service, som vi vægter rigtig højt. Vi værdsætter værdien af et godt partnerskab, hvor vi altid tilpasser vores transportløsninger til den enkelte kundes ønsker og behov.

I dag kan du finde ca. 60 af vores karakteristiske røde biler på de danske veje, når vores erfarne chauffører hver dag fragter varer ud for vores kunder i hele landet. Vi har domicil og lagerhotel på Lundagervej 3 i Hedensted samt afdeling på Langebjerg 15C i Roskilde.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om AutoBude, eller vil du gerne have et tilbud på en konkret opgave, er du velkommen til at kontakte os på vores tlf. +45 70 15 00 03 for en uforpligtende samtale.